|
|
FIRMAAFTALER:
Patientvejledningen
kan indenfor 3 nedennævnte områder
tilbyde særskilte samarbejdsaftaler med private virksomheder,
organisationer, offentlige institutioner,
som led i disse virksomheders trivselsaftaler med deres ansatte.
Psykiatrisk udredning/behandling.
Hurtig afklarende samtale med overlæge, speciallæge i Psykiatri
kan tilbydes evt. med efterfølgende kortvarig behandling
eller orientering om relevante behandlingsmuligheder.
Dette tilbud kan være relevant for medarbejdere,
der er belastet af krise, sorg, stress,
begyndende depression og mindre omfattende misbrug.
Psykiatrisk undersøgelse og behandling honoreres særskilt.
Patientvejledning.
Vejledning og støtte evt. bisidderfunktion til medarbejdere,
der som patienter eller pårørende (til en syg ægtefælle eller et sygt barn)
er i kontakt med Sundhedsvæsenet.
Det kan dreje sig om hjælp til at koordinere undersøgelser,
forhandle sig til kortere ventetider, fastholde overblik,
forstå fagudtryk, sikre den optimale efterbehandling o.a.
Forældre til alvorligt eller langvarigt syge børn
kan have brug for en koordinator af de hjælpeforanstaltninger,
det offentlige kan tilbyde.
Her kan Patientvejledningen træde til med sin faglige indsigt og erfaring.
Socialrådgivning.
Orientering om rettigheder og muligheder
indenfor den sociale lovgivning
herunder sygedagpengeområdet, pensionsspørgsmål,
støtte til børnefamilier,
hvorimod konkret udregning af sociale ydelser ikke kan påregnes.
|
|